INFORMATIONSTEKNIK BESØGTE VERDENS STØRSTE AV-MESSE - INFOCOMM
InfoComm er stedet, hvor hele verden mødes for at opleve fremtidens AV-teknologi, og i år var den omend endnu større end tidligere.
I år havde Informationsteknik sendt syv medarbejdere fra vores salgs- og udlejningsdivision afsted. De havde tre travle dage, hvor det primært drejede sig om at få information om nye teknologier samt besøge eksisterende og kommende leverandører. Stort set alle de markedsledende leverandører, vi samarbejder med var repræsenteret: bl.a. AMX, Barco, Digital Projection, Extron, Folsom, Panasonic, Sony, Vista Systems og Yamaha. Det var spændende dage - udstilling kombineret med undervisning og leverandørseminarer, dertil personlige møder med leverandører for at få baggrundsviden om de nye tendenser.
Panasonic præsenterede flere nye projektorer - med større lysstyrke inklusive ”System daylight view”, som sikrer et endnu skarpere billede selv i dagslys. Alle modeller indeholder desuden hver to AC-lamper, hvilket sikrer længere levetid på lamperne. PT-D5700 har 6000 ANSI lumens og en ny ”edge blending function”, der sikrer et flot ensartet bredformatbillede, når to eller flere projektorer bruges til at danne et enkelt bredt billede. PT-DW5100 indeholder de samme nye features som ovenstående, men er i 16 x 9 bredformat (1280 x 768) Derudover præsenterede Panasonic en ny widescreen linie 16 x 10 format (1280 x 800) med side-by-side funktion, hvor to billedkilder kan vises ved siden af hinanden (fx DVD og PC) – desuden er der mulighed for trådløs tilkobling af flere pc’ere. Sidst men ikke mindst var 104" skærmen, som bl.a. benyttes af DR nyheder, et rigtigt trækplaster. Med den nye Spyder fra VISTA er der nu givet mulighed for at lave 3D projektioner med flere PIPs (Picture in Picture). På standen fik gæsterne 3D briller på – og kunne se nogle forrygende billedmuligheder bl.a. live kamerabilleder i 3D. Eksisterende VISTA brugere kan opgradere deres system ved at tilkøbe 3D faciliteten.
På lydsiden blev der ligeledes vist mange spændende produkter – men Informationstekniks medarbejdere var nok mest begejstret over at høre en af de store pionerer inden for lyd fortælle om sit arbejde. John Meyer, grundlæggeren af Meyer Sound holdt et inspirerende foredrag – og viste billeder fra deres auditorie, The Pearson Theatre. Rummet er gummiophængt, som hvis det skulle jordskælvssikres for at få det akustisk afkoblet fra omverdenen – og træet, der er benyttet er knastfrit. Her afholder Meyer sine professionelle seminarer om lyd - i teori og praksis. Lokalet bruges ligeledes i udviklingsfasen af nye produkter og ved demonstration af Meyers højttalere.
Efter sådan en tur og en velfortjent ferie ser vi os godt rustet til de kommende opgaver - uanset om det er en fast installation eller en temporær løsning, og vi fortæller naturligvis gerne om alle vores oplevelser. Kontakt os her - eller på tlf.: 33 85 40 40. |
|
 Søren Møller, Informationsteknik og Kim Rasmussen, Panasonic ser på de mange tekniske muligheder
 På Vista standen kunne man gennem 3D briller se de mest fantastiske billeder
|