 |
INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

|
 |
  |
|
 |
|
|
|
 |
 |
H. LUNDBECK A/S - EN INTERNATIONAL FARMACEUTISK KONCERN I VÆKST
|
|
|
Avanceret av-teknik og flot design
Auditoriet > Møde- og bestyrelseslokaler > Multihal >
|
|
|
H. Lundbeck A/S er en international farmaceutisk koncern med hovedsæde i Valby lidt uden for København. Virksomheden, der blev grundlagt af Hans Lundbeck i 1915, beskæftiger i dag over 5.500 medarbejdere i 55 lande og har lægemidler registreret i flere end 90 lande verden over. Det er Lundbecks ambition at være det bedste selskab inden for udvikling af lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet. Virksomheden har i dag en bred vifte af lægemidler på markedet til behandling af depression, angst, skizofreni samt Alzheimer, søvnløshed og Parkinsons sygdom. Derudover har Lundbecks en lang række nye og innovative lægemidler under udvikling. International succes og vækst har for nylig krævet renovering og tilbygning, så der er plads til de knapt 2000 medarbejdere, der arbejder på adressen i Valby. I den forbindelse er der tilføjet et stort avanceret auditorium, møde- og bestyrelseslokaler samt flotte receptions- og kantineområder. På området er der ligeledes bygget en stor multihal, der rummer alt hvad en aktiv medarbejder kan ønske sig inden for fitness, svømning og boldspil. Informationsteknik har haft fornøjelsen at være leverandør af av-løsningerne til de forskellige rum. |
|
 Et view ned ad gangen - med bestyrelseslokalet til venstre bag de smukke grå vægge
 Bestyrelseslokalet - indefra |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Auditoriet Senior project manager Svend Krogh Thomsen, som har været ansvarlig for projektet, viser rundt i de nye lokaliteter – og det første vi møder er det flotte multifunktionelle auditorium. På en gang råt og smukt i beton og med rød som den gennemgående farve. Her afholdes bl.a. generalforsamlinger, interne præsentationer og internationale udviklings- og forskermøder. Den avancerede AV-installation er næsten usynlig. Som Svend Krogh Thomsen selv siger: ”Installationerne skal være der, men de må ikke dominere – og så skal det frem for alt være intuitivt og brugervenligt, så det fremstår simpelt for brugerne. Det er lykkedes virkeligt godt – og brugerne synes rummet er fantastisk”. Højttalerne er med hjælp fra akustikere placeret i vægpladerne for at få den bedste lyd i lokalet. Og Informationsteknik har derefter i samarbejde med arkitekten arbejdet for at opnå det helt rigtige visuelle udtryk. Lyskassen i midten af loftet rummer intelligente spot til scenen – og et AMX panel er programmeret til at håndtere hele installationen inkl. de præprogrammerede spots, HD-projektoren og kameraet, der er installeret i teknikerrummet samt mørklægning, solafskærmning og lysdæmpning. AMX-panelet er programmeret i flere niveauer, så rummet er enkelt at betjene for den daglige bruger, samtidigt med at en tekniker kan logge sig ind og få endnu flere muligheder. Alt hvad der foregår i auditoriet kan transmitteres og følges live enten i foyeren udenfor eller i den nærvedliggende kantine. Systemet er forberedt for web-streaming, når det ønskes. |
|
 Højttalerne er indbygget i den flotte vægdekoration
 AMX touch-panelet styrer hele rummet - på flere niveauer afhængig af brugeren |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Møde- og bestyrelseslokaler På 3. sal i samme bygning holder direktionen til. Hvert kontor har sin mødeafdeling, der er bestykket med 50” plasmaskærme med touch-overlay. Herved kan skærmen anvendes interaktiv som touchskærm samt som elektronisk skriveflade(whiteboard), hvor det skrevne automatisk overføres til pc, hvis ønsket.
Det lyse bestyrelseslokale på 1. sal indeholder en projektor placeret i et spejlsystem over nedhængt loft, et motoriseret lærred samt et lydsystem med trådløse mikrofoner. Alt dette styres som i auditoriet af et integreret betjeningspanel. De øvrige mødelokaler indeholder 65” plasmaskærme og et enkelt betjeningssystem. |
|
 På direktionsgangen er hvert kontor/mødelokale indrettet med en 50" plasmaskærm med touch-overlay
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Multihallen – virksomhedens fristed . . . Svend Krogh Thomsen viser vej til en lidt afsides liggende ny bygning – og det er overvældende, hvad den indeholder. Her er virkelig tænkt på medarbejdernes sundhed og velvære, og Svend kan da også berette, at godt halvdelen af medarbejderne allerede har været i gang. Indenfor føres vi først ind i et café-område, der ligger i tilknytning til et stort fitness-rum med alverdens maskiner. Er medarbejderen ikke til maskiner, er der en sal til forskellige holdaktiviteter som aerobic, gymnastik eller yoga samt en cykelsal med spinningcykler og høj puls. På samme etage findes ligeledes et massagerum og en stor svømmehal. Ovenover disse herligheder findes en hal, der kan rumme boldspil, badminton og meget andet. Sidst men ikke mindst kan medarbejderen slappe af i hyggekrogen med TV. Team Danmark har været rådgiver ved indretningen af multihallen, og Informationsteknik har forsynet hallen med et centralt lydanlæg der dækker fitnessarealet, sportshallen, svømmehallen, foyeren samt omklædningsområderne. I disse områder kan der afspilles musik fra 4 centrale DAB-radioer. Lydniveauet for de enkelte områder betjenes via et AMX betjeningspanel. I henholdsvis spinning- og gymnastiksalene er der monteret separate lydanlæg indeholdende CD-afspiller samt trådløs mikrofon til instruktøren. Hele byggeriet har været et par år undervejs, igangsat af den tidligere direktør – og med Informationsteknik som rådgiver fra første færd. ”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde hele vejen igennem – og opnået et fantastisk resultat”, slutter Svend Krogh Thomsen.
Kontakt Informationsteknik, hvis du ønsker en god idé - eller et godt tilbud på stort som småt inden for lyd, lys eller billede. |
|
 Et kik på svømmehallen . . .
 eller cykling til høj musik . . .
 Fitness i sal - og tilsidst afslapning . . .
 |
 |
 |
 |
|
|
|

|
 |
|
|