Amagerbankens aktionærmøder er legendariske. Fyldt med traditioner og med op mod 7000 deltagere, hvor formålet er at holde aktionærerne opdaterede om bankens udvikling og forventninger.
Den 24. og 25. marts lagde Bella Centret på Amager for 34. år i træk lokaler til det traditionsrige arrangement. Og Informationsteknik var igen i år med til at gøre det muligt for alle at se og høre ledelsens beretning. I år havde Informationsteknik designet et nyt og unikt scenografisk udtryk til møderne i Bella Centrets A hal. Et specielt udviklet modulsystem dannede baggrund for det 14 meter brede panelbord.
En kæmpe skærm på 18 x 4,5 meter hang over scenen, og et knivskarpt billede gjorde det nemt for alle i salen at se. På en mindre tilstødende scene havde vi lavet et passende lysdesign, der skabte den rette stemning for aftenens underholdning som var lagt i hænderne på sidste års X Factor vinder Linda Andrews.
Ud over det visuelle udtryk på scenen, leverede Informationsteknik også al kommunikation til bankens medarbejdere i form af intercom og walkie talkies.
Kontakt os for yderligere information . . .
|
|
 En kæmpe skærm på 18 x 4,5 meter hang over scenen, og et knivskarpt billede gjorde det nemt for alle i salen at se.
|