Forside
Adresser - sådan finder du os
Erfaring og know-how
Internationale løsninger
Netværk
Historie



INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

 



HISTORIE

INFORMATIONSTEKNIK Scandinavias historie fra de første år i starten af 1970'erne til i dag



Logo fra Soundwell A/S
1973-1980
Virksomheden grundlægges d. 1. juli 1973 under navnet Soundwell A/S af fire ingeniørstuderende. Sound-well A/S etableredes på DTU i Lyngby. I virksomheden første år udføres en række lydinstallationer, men hurtigt herefter også lysbilledinstallationer.

Efter en række succesrige installationer hos bl.a. A.P. Møller opstod naturligt efterspørgslen om leje af tilsvarende udstyr til kortvarige arrangementer. Da virksomhedens serviceydelser udvides fra rene lydprodukter til også lysbilledudstyr skiftes navn til INFORMATIONSTEKNIK A/S.

På grund af pladsmangel flytter INFORMATIONSTEKNIK A/S til Nørregade 30 og senere i perioden til Amaliegade 45 i København. Ved periodens slutning beskæftiger INFORMATIONSTEKNIK 15 medarbejdere.

1981-1985
I takt med virksomhedens vækst med stadig flere og mere komplicerede AV installationer stiger behovet for at kunne betjene det meget udstyr centralt. INFORMATIONSTEKNIK udvikler derfor bl.a. sit eget AV-kontrol system.

Herved sættes brugeren for første gang i Danmark i stand til ved et tryk på én knap at starte et AV-show, hvor f.eks. lyset dæmpes, mørklægningen går ned, lærredet kommer frem, lyden skrues op og billedet toner frem på skærmen.

I periodens slutning beskæftiger Informationsteknik 20 medarbejdere.

200A Radio Remote Control System


Reklame for CR-2000
1986-1990
INFORMATIONSTEKNIK A/S flytter til Bispevej 4, Kbh. N. for at få mere plads til et større udlejningslager, produktionslager og til det stadig stigende antal medarbejdere. Virksomheden løber ind i finansieringsvanskeligheder pga. den relativ store vækst og INFORMATIONSTEKNIK A/S må derfor ændre ejerforhold. Virksomheden ejes nu af én dansk aktionær og selskabsnavnet ændres til Ny Informationsteknik A/S.

I 1989 fusionerer Ny Informationsteknik A/S med DIS, Danish Interpretation Systems A/S - et produktions- og udlejningsselskab for avanceret konference-tolkeudstyr. Fusionen nødvendiggør endnu en flytning til Bispevej 25.

Som en konsekvens af fusionen skifter virksomheden navn til INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S og DIS produkterne indgår nu som et varemærke i virksomheden.

INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia AS i Oslo, Norge og Informationsteknik Scandinavia AB i Stockhom, Sverige etableres med det primære formål at drive udlejningsvirksomhed af DIS konference og tolkeprodukter. I periodens slutning beskæftiges ca. 40 medarbejdere.

1991-1995
I perioden danner INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S et fuld-scale service og produktkoncept, som omfatter totalentrepriser af audiovisuelle- og konferencetekniske løsninger til både permanente så vel som udlejningsbehov.

Et resultat heraf er leverance af et turn key projekt for parlamentet i Kuwait med simultantolke- og konferenceudstyr, afstemningsanlæg, video-broadcast suite, storskærmsprojektion, studie-kameraløsning mv.
Afdelingen i Århus grundlægges som udlejnings- og serviceafdeling til hovedkontoret. I periodens slutning beskæftiger Informationsteknik 55 medarbejdere.

Parlamentsbygningen i Kuwait


Kontoret i Bangkok
1996-1999
Flytning til Vestre Teglgade 12, København SV med i alt 2500 m2 kontor og lagerfaciliteter.

Til varetagelse af virksomhedens fortsatte ekspansion af DIS konference udstyr grundlægges datterselskab i Bangkok, Thailand og DIS Korea Ltd. i Seoul.

INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S påtager sig sin hidtil største opgave for kongen af Saudi Arabien med leverance af en nøglefærdig "State of the Art" digital lyd-, konference-, simultantolke, afstemnings- samt main frame computer netværksinstallation til parlamentet i Riyadh.

I periodens slutning beskæftiger INFORMATIONSTEKNIK ca. 100 medarbejdere.

2000-2004
Informationsteknik fortsætter ekspansionen. Primo 2001 opkøbes Technisound, Malmø - for at styrke det dansk/svenske samarbejde, og året efter åbner vi et DIS salgskontor i Dubai. Faciliteterne i Thailand bliver for små, så kontoret flyttes til større omgivelser.

Logo fra Technisound, Malmø

I perioden løser vi kreative opgaver for mange af de store skandinaviske virksomheder og leverer bl.a. AV-udstyr til samtlige møder i forbindelse med Sveriges formandskab. Vi løser også flere internationale opgaver bl.a. konferenceudstyr til Verdensbankens møder i Dubai og installation af en avanceret konferenceløsning til 8 lokaler i EU's nybyggede Belliard-bygning i Bruxelles.

Vi er med til at sætte farver på Tivoli. Informationsteknik leverer løsninger til Tivoli Illuminationer, Minen (tidligere Baljebanen) samt flere belysningsopgaver.

I periodens slutning beskæftiger Informationsteknik ca. 140 medarbejdere. Væksten på medarbejdersiden er primært sket på udviklingssiden (R&D).

65 AV-teknikere var i arbejde under Sveriges EU formandsskab


Hovedkontoret i København set fra vandsiden
2005 -
Der ekspanseres med yderligere kontor og lagerfaciliteter i København. I alt 3.200 m2 .

Der udvides med flere DIS salgskontorer. "DIS Europe" oprettes i Bruxelles, Belgien i begyndelsen af perioden og oktober 2006 åbnes "DIS Americas" i Mexico City.

I 2006 er INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S igen tilbage på danske hænder, og der vækstes kraftigt.
På nuværende tidspunkt beskæftiger INFORMATIONSTEKNIK ca. 155 medarbejdere.


 
  INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S
  København
Vestre Teglgade 12
2450 København SV
Tel +45 33 85 40 40
@
  Århus
Sindalsvej 50
8240 Risskov
Tel +45 70 20 50 40
@